language arrow_drop_down
SE NO EN

Kunde:

 Syvab  

Syvab sparer penge med effektivere vedligeholdelse

Cirka 250.000 personer i den sydlige del af Stockholmsområdet sender i gennemsnit 1,3 kubikmeter afløbsvand i sekundet til Himmerfjärdsverket, som er Syvabs rensningsanlæg. Efter ca. 20 timer lukkes det nu rensede vand ud i Østersøen.

Opgave: Vedligeholdelsessystem Infor EAM.

Et rensningsanlæg består af flere tusinde tekniske dele, som alle har deres vedligeholdelsesplan, og som desuden slides og skal repareres af og til. Syvabs motto er "Vi værner om vandet". Selskabet havde indtil for nylig en hel del manuelt arbejde. Teknikerne fik arbejdsordrerne på papir, udførte dem og leverede dem tilbage med henblik på manuel opfølgning.

Sådan foregik det helt frem til juni 2014, hvor Prevas installerede og konfigurerede det webbaserede vedligeholdelsessystem Infor EAM (Enterprise Asset Management) på Himmerfjärdsverket. Prevas er skandinavisk partner til Infor, som er verdens tredjestørste virksomhed inden for ERP-systemer (Enterprise Resource Planning).

Ligesom alt andet bryder et rensningsanlæg sammen af og til. Haner og pumper har brug for forebyggende vedligeholdelse, og teknikerne må rykke ud. Men for at finde ud af, om vedligeholdelsen er omkostningseffektiv, skal man indsamle en masse statistiske data. Det var, hvad Prevas hjalp Syvab med på Himmerfjärdsverket.

Vedligeholdelsessystemet blev koblet sammen med rensningsanlæggets driftssystem Citect, og blev brugt til at iværksætte og løbende foretage forebyggende vedligeholdelse . Det skemalagte vedligeholdelsesarbejde lægges på forhånd ind i Infor EAM, og når det er tid til vedligeholdelse, opretter systemet en arbejdsordre. Akut vedligeholdelse foretages ved, at den, der noterer problemet, indberetter det via sin iPad, hvorefter systemet opretter en arbejdsordre, som videregives til den relevante tekniker. Alle brugerne kører systemet på deres iPad, hvor de modtager arbejdsordrer, ser alle informationer og kvitterer, når arbejdet er udført. Opgraderingsanlægget, hvor der produceres gas til biler, kræver en særlig arbejdstilladelse, og hele tilladelsesprocessen er også integreret i Infor EAM-løsningen.

På hver udstyrsdel og bygning er der en RFID-etiket, som aflæses for nemt at identificere udstyret. Det medfører færre fejl og hurtigere håndtering, end hvis man skal indtaste et ID-nummer manuelt.

Alle udførte arbejdsordrer resulterer i, at man får statistiske data og oplysninger om omkostningerne. Systemet kan derefter automatisk estimere arbejdsomfanget og omkostningerne i forbindelse med den enkelte udstyrsdel, hvilket muliggør efterfølgende analyse. Man kan stille spørgsmål, foretage analyser og drage konklusioner, som kan forbedre anlæggets lønsomhed. Hvad koster det at holde denne maskindel i gang? Hvilke slags fejl opstår der? Hvad sker der oftest? Er der noget, som kan forbedres? Er der brug for mere forebyggende vedligeholdelse, eller udfører vi måske for meget?

Ulrich Brauer, som er produktionschef hos Syvab, fortæller, hvad indførelsen af systemet har betydet:

– Vi har fået bedre styr på vedligeholdelsen og kan nu se, hvad der egentlig koster penge, og desuden fremlægge det på en helt ny måde. Installationen gik rigtig godt. Prevas har været eksemplarisk. De er lette at have med at gøre, der opstod meget få misforståelser, og vi synes, at det som helhed er forløbet rigtig godt.

Vi fik heller ikke et færdigt softwaresystem i hånden, men kunne helt selv bestemme, hvordan det skulle fungere, og det synes vi er positivt. Det er endnu for tidligt at sige, om systemet vil medføre, at vi ændrer vores arbejdsmetoder, men det ser ud til, at det faktisk godt kan blive udfaldet. Næste trin bliver at integrere lagerhåndteringen af reservedele. Indførelsen af systemet har været et teamwork, og jeg sætter virkelig pris på, hvor let det har været at samarbejde med Prevas. Jeg er godt tilfreds!

Ønsker du at få mere at vide om dette projekt eller finde ud af, hvad Prevas kan gøre for dig, skal du kontakte:

KONTAKT OS
Helena Lundin, e-mail

Syvab, Infor EAM reference

Relaterede cases

  • ILIAS Solutions

    ILIAS Solutions bringer køretøjsvedligeholdelse til et nyt niveau

  • Göteborgs Spårvägar

    Göteborgs Spårvägar digitaliserer vedligeholdsarbejdet

  • Löfbergs kafferisteri

    Cloudbaserede vedligeholdssystem

  • Cermaq AS

    Det avancerede og alligevel enkle system bag din laksemiddag