language arrow_drop_down
SE NO EN

Kunde:

LYS Technologies

Ved du, hvor vigtigt lys er for dig?

Prevas har hjulpet LYS Technologies med at udvikle verdens første og brugervenlige wearable og app, som måler din personlige lyseksponering. Fra idé og prototype til produktion på rekordtid!

BAGGRUND

Om vinteren er det ganske normalt, at man føler sig lidt deprimeret og nede på grund af det kolde vejr og manglen på sol. Den type lys, man får, påvirker kroppen og den naturlige døgnrytme.

Kraftigt blåt lys får én til at vågne op. Det giver energi og styrker koncentrationsevnen, især når man lige er vågnet. Varme, dunkle farvenuancer får kroppen til at producere melatonin og forberede sig til en restituerende søvn. I dag forstyrrer vores kontorlivsstil, belysning i hjemmet og brugen af tablets og smartphones den naturlige cyklus.

Kortvarige forstyrrelser af en persons indre kropsur eller døgnrytme er kendt for at forårsage "jet lag" og vinterdepressioner. I dag findes der desuden mange beviser for, at langvarige forstyrrelser også er en bidragende faktor ved kredsløbssygdomme, type 2 diabetes og endda kræft.

IDÉEN

Christina Blach Petersen, LYS Technologies' grundlægger og hendes team designede og udviklede konceptet til en lille lyssporingsenhed eller wearable, som kunne måle den mængde lys, som vi får i løbet af en dag, samt lysets farve. Brugerne får information om resultatet via en app.

LYS kan ikke alene vise den modtagne type og mængde lys, men giver også forslag til tiltag og feedback, således at brugeren kan få en sundere livsstil. Med andre ord hjælper den brugeren til at gøre lyset til en del af kosten.

- Idéen bygger på mine studier under det sidste studieår om lysets indvirkning på menneskekroppen, siger Petersen, som har studeret på Royal College of Art og Imperial College i Storbritannien. Prevas' erfaring med små energivenlige internet of things-enheder gjorde dem til en naturlig partner, da jeg ville virkeliggøre min idé.

- Christina kontaktede Prevas i slutningen af november 2016 og skulle have 150 prototyper til januar 2017, forklarer Christian Ward, Senior Project Manager hos Prevas. Vi indledte projektet med en uges forberedelser sammen med Christina, hvor vi fastlagde kravene. Derefter startede vi processen med at udvikle prototyperne. På kun få dage havde vi en model af hardwaren færdig og kunne starte på softwareudviklingen.

Deadlinen var svær at holde, da juleferien faldt midt i perioden. Den 6. januar 2017 blev de 150 prototypeenheder og opladningsstationer fra EMS-partneren dog leveret. Derefter blev disse monteret med batterier i 3D-printede kabinetter – i tide til den planlagte praktiske test i februar. Testen i praksis beviste mere end tilstrækkeligt, at konceptet holdt. Efter kun tre ugers brug, rapporterede testdeltagerne en mindskning i den gennemsnitlige tid de brugte på at falde i søvn fra 27 til 16 minutter og energiniveauerne tredobledes.

FRA PROTOTYPE TIL KICKSTARTER-KAMPAGNE OG KOMMERCIEL PRODUKTION

Mellem april og juni 2017 gennemgik LYS-konceptet yderligere et par iterationer, og prototyper baseret på feedback fra de praktiske tests og fokusgrupperne.

Kabinettet og plastdelenes udformning gennemgik også omfattende forbedringer, før de blev sendt videre til Taiwan, hvor værktøjerne til formstøbningen skulle fremstilles. I september 2017 blev der fortaget en testkørsel af monteringen af 300 enheder og opladningsstationer i Taiwan ved hjælp af printkort fremstillet i Danmark og sprøjtestøbte kabinetter direkte fra produktionslinjen.

- At se de sprøjtestøbte dele komme ud af maskinerne og blive samlet til færdige produkter var virkelig et magisk øjeblik, siger Petersen, som sørgede for at være til stede i Taiwan for at bevidne den første batch.

Samtidig havde man gennemført en vellykket kickstarter-kampagne, og appen, som er skabt af en af Danmarks største app-udviklere, var blevet færdig. Under 0-serieproduktionskørslen blev monteringsprocessen testet for både elektronikken og produktionen som helhed. Der blev foretaget nogle korrektioner for at garantere et produkt af ensartet kvalitet. Nu gjaldt det om at nå at fremstille enhederne og få dem ud i tide før jul. Takket være store anstrengelser fik alle, der havde bidraget til kickstartkampagnen, en LYS til tiden, eller før tid.

FREMTIDEN SER STADIG LYSERE UD FOR LYS

- Jeg er blevet overvældet af interessen fra sundhedsbevidste mennesker, såsom fra kommercielle virksomheder og forskere, som alle forstår produktets store potentiale og vision. Verden har brug for at forstå den afgørende rolle, som lys spiller i vores i vores bymiljøer, og jeg er stolt over at være på forkant med bevægelsen, siger Petersen.

- LYS-projektet viser virkelig, hvordan Prevas kan samle alle ingredienser for at bringe en idé til kommercielt produkt på rekordtid, siger Henrik Møller, President hos Prevas A/S. Vi ser frem til at fortsætte arbejdet med Christina i fremtiden for at forbedre LYS og bringe det videre til andre markedssegmenter.

OMKOSTNINGSEFFEKTIV TESTNING

For at holde omkostningerne nede på den første ordre på 10.000 enheder, designede Prevas test-enheden ud fra et på forhånd certificeret PSoC Bluetooth-modul fra Cypress Semiconductors. Formålet var at undgå omkostningerne ved en omfattende radiotestning, som er nødvendig for FCC-overensstemmelse.

Det var dog stadig et problem omhandlende, hvordan enhederne skulle programmeres og testes i produktionen. Den traditionelle fremgangsmåde med et dyrt LabVIEW-koncept var helt udelukket. Prevas' ingeniører kom så på den idé at benytte billigere PSoC-demonstrationsprintkort til at programmere et helt panel af enheder samtidigt – PSoC-printkort blev rent faktisk programmeret af PSoC-printkort!

På kun få dage havde man udviklet en særlig model, som kunne programmere, verificere og køre en indbygget selvtestrutine og vise resultatet for 12 enheder på kun seks sekunder!

Ønsker du at få mere at vide om dette projekt eller finde ud af, hvad Prevas kan gøre for dig, skal du kontakte:

KONTAKT OS
Henrik Møller, President Prevas Danmark, e-mail

Light measuring wearable, case Lys Technologies
Light measuring wearable, case Lys Technologies
Light measuring wearable, case Lys Technologies

Relaterede cases

  • Gradientech

    Ultrahurtigt diagnostiksystem kan redde liv og modvirke antibiotikaresistens

  • 4Life Solutions

    Rent drikkevand på fire timer

  • Realheart

    Realheart TAH – et "rigtigt" kunstigt hjerte

  • Sentispec

    Dansk succes: Fuldautomatisk feberscreener klar på rekordtid