Cybersikkerhed

Vores lange erfaring inden for cybersikkerhed hjælper virksomheder med at udvikle robuste og fremtidssikrede produkter, der lever op til de stigende krav på tværs af brancher til sikkerhed, tilgængelighed og regulatorisk compliance.

Cybersikkerhed hos os

Vi ser cybersikkerhed som en integreret del af produktudviklingen. I takt med at flere og flere produkter bliver forbundne, øges risiciene – men det gør mulighederne også. Ved at kombinere avanceret teknisk ekspertise med en forståelse for både brugere og regulatoriske krav skaber vi løsninger, der er sikre at anvende, både i dag og i morgen.

Hvorfor arbejde med cybersikkerhed?

Sikkerhed er ikke længere et tilvalg – det er en selvfølge. Forbundne produkter uden robust cybersikkerhed risikerer både brugernes tillid og virksomhedens langsigtede forretning.

Ved at arbejde proaktivt med cybersikkerhed gennem hele produktets livscyklus kan I leve op til regulatoriske krav, reducere risikoen for angreb og forlænge produktets levetid. Det skaber tryghed for både brugere og forretning, samtidig med at følsomme data, forretningsaktiver og jeres brand beskyttes.

Løsninger baseret på cybersikkerhedsstandarder

Vores arbejde tager udgangspunkt i anerkendte standarder som IEC 62443, ETSI 303 645 og UL2900 – og vi følger tæt nye EU-direktiver som Cyber Resilience Act, NIS2 og ændringer i radiodirektivet.

Udforsk

Nysgerrig på vores projekter?

Se alle vores cases

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi hjælper jer med at integrere cybersikkerhed i både hardware- og softwaredesign fra starten. Når sikkerhed er en naturlig del af udviklingsprocessen, bliver jeres produkter robuste, fremtidssikrede og klar til at leve op til regulatoriske krav.

Hvis jeres produkter allerede er på markedet, kan vi hjælpe med at analysere og styrke dem mod nye trusler. Gennem sikkerhedsopdateringer og forbedringer forlænger vi deres levetid og øger deres modstandsdygtighed over for cyberangreb.

Vi identificerer potentielle trusler gennem trussels- og kravsanalyser og kortlægger sikkerhedshuller med gap-analyser. I får et klart overblik over, hvilke tiltag der er nødvendige for at opnå det højest mulige beskyttelsesniveau.

Gennem dybdegående kodegennemgange og analyser identificerer vi sårbarheder og sikrer, at jeres software er både sikker og holdbar. Vi sørger for, at kodebasen lever op til nutidens sikkerhedsstandarder.

Sammen med udvalgte partnere udfører vi grundige penetrationstest og verifikationer. Det hjælper jer med at validere, at jeres produkter kan modstå reelle angreb og lever op til markedets krav.

Vores PCSIS-overvågningstjeneste identificerer sårbarheder i realtid. Vi leverer automatiske opdateringer og patches – så I altid er et skridt foran uden at belaste jeres interne ressourcer.

Vi hjælper jer med at håndtere patch management, certifikatstyring, adgangskontrol og sikkerhedsopdateringer – kritiske processer for en sikker og bæredygtig driftsplatform.

Når et produkt skal udfases, sikrer vi, at det sker på en sikker måde. Vi sørger for, at følsomme oplysninger fjernes, og at udfasningen lever op til gældende love og standarder.

Vi sikrer, at I er opdaterede og forberedte på nye og ændrede krav som EN 18031-1, Cyber Resilience Act, NIS2 og radiodirektivet. Uanset om I udvikler nye produkter eller tilpasser eksisterende, guider vi jer i den rigtige retning.

Vi tilbyder træning og workshops, der styrker jeres organisations forståelse af cybersikkerhed – fra grundlæggende sikkerhedsbevidsthed til avanceret trusselsanalyse.

Vores team

Vores cybersikkerhedseksperter kombinerer dyb teknisk ekspertise med solid erfaring fra brancher, hvor kravene er højest – herunder Life Science, Defence, Automotive og IoT. Vi er vant til at arbejde efter standarder og regulativer som MDR, FDA, ISO/SAE 21434, UNECE R155 og MISRA, og vi ved, hvad der skal til for at skabe løsninger, der holder over tid – både teknisk og i forhold til compliance.

Sammen med vores kunder udvikler vi sikre produkter gennem hele livscyklussen – fra udvikling og produktion til drift og udfasning. Gennem tæt samarbejde, et højt teknisk niveau og en stærk forståelse for forretningens behov skaber vi løsninger, der gør en reel forskel og står distancen.

At udvikle sikrere produkter, der beskytter mennesker og samfund, giver mening i hverdagen.

Rune Hillebo Wiinberg, Head of Cyber Security