Kunde:
Ably Medical
At udvikle cybersikkert medicinsk udstyr stiller store krav - både til dokumentation, standarder og tekniske løsninger. I udviklingen af LYNG har Ably Medical samarbejdet med Prevas om udvalgte tekniske områder - særligt hardwarekomponenter, produktionstest og cybersikkerhed.
En smartere måde at overvåge patienter på
LYNG er Ably Medicals egenudviklede, no-touch monitoreringsløsning, der understøtter sundhedspersonalet med realtidsdata og hjælper med at forebygge tryksår og forværring. Løsningen måler bl.a. hjerterytme, respirationsrate og bevægelse i sengen - og er designet med høj fokus på datasikkerhed og robusthed i drift.
Løsningen tilbyder nøjagtig, kontinuerlig helbredsovervågning som kan tilgås på mobile og stationære enheder og dermed reducere administrative opgaver for sundhedspersonalet.
LYNG måler vitale funktioner – såsom hjerterytme, respirationsrate og bevægelse i sengen. Yderligere kan løsningen integreres trådløst med tredjepartsenheder, og give indblik i temperatur, blodtryk og iltniveau i blodet.
Robust udvikling af hardware og strømforsyning
Selve løsningen består af to forskellige sensor-måtter, som placeres under madrassen i hospitalssengen, og en central-enhed, som opsamler, behandler og videresender data fra måtterne. Prevas har bidraget med udvikling af hardware til sensorsystemet og strømforsyning. Her sørger et backup-batteri for 4-timers drift under eks. Flytning og transport af patienter.
Dataopsamlingen sker i måtterne på et Zephyr-baseret sensor-board, data videresendes til en central-enhed, hvor en kraftfuld processor med en Prevas udviklet Linux BSP behandler disse data.
Enheden indeholder også trådløse kommunikationsenheder, der tillader WiFi-6 & 5G kommunikation, til transmission af data fra enheden direkte til sundhedspersonalets platforme.
På denne måde kan personalet få direkte alarmer og informationer, som kan være med til at øge reaktionstiden ved akutte tilfælde. Samtidig afhjælper det personalet en stor mængde manuelt arbejde, og der kan i stedet fokuseres mere intenst på pleje af borgeren.
Grundig test til krævende miljøer
Når man udvikler medicinsk udstyr, er der rigtig mange standarder, som skal overholdes. Disse stiller krav til alt fra patientsikkerhed og EMC til kabeltyper & IP-rating. Det kræver en masse dokumentation at overholde disse standarder, hvilket også er gældende i forbindelse med at gøre produktet cybersikkert, som også er et stort fokusområde for Ably, givet at systemet håndterer personfølsomme data.
Ud over at bidrage til cybersikkerhed i Ablys løsning, har Prevas også lavet hele test-setuppet, herunder EMC Pre-compliance tests, klimaskabstest, 5G radiotest og dokumentation heraf.
Men ud over miljøtest er der i forbindelse med produktionen også udviklet testudstyr. Der er blevet udviklet test-fixturer og test-rack til verificering af PCBA’er direkte fra produktionslinjen, som sikrer høj kvalitet og mindsker risikoen for fejlmonteringer i det endelige produkt. Prevas har leveret væsentlige dele af produktionstestudstyret og test-software, bl.a. bestående af tilhørende hardware og software inklusiv installation og FAT i produktionshallen.
Udviklet til compliance og cybersikkerhed fra dag ét
For Ably har cybersikkerhed også været en væsentlig faktor og for at kunne gøre produktet cybersikkert har Prevas arbejdet med IEC 81001-5-1, som er standarden for cybersikkerhed i medicinsk udstyr. Først er kravene i standarden defineret og derefter er der lavet en trusselsmodellering og derudfra udarbejdet en risikovurdering. Efterfølgende er der lavet procedurer for hvordan man imødekommer kravene fra standarden i både udvikling, produktion og bortskaffelse af LYNG.
Når man udvikler software til medicinsk udstyr, skal man overholde IEC 62304 standarden, hvor Prevas har lavet dokumentationspakker for at imødekomme kravene i standarden. IEC 62304 (Definerer livscykluskravene for software til medicinsk udstyr) er struktureret som IEC 81001 standarden (sikkerhedsaktiviteter i produktets livscyklus), så når man benytter den ene, så kommer det anden med som add-on.
Sammen gør vi innovation til virkelighed
Prevas har leveret væsentlige bidrag til Ably Medicals udviklingsarbejde - særligt på områderne hardware, testløsninger og cybersikkerhed. Det tætte samarbejde og Prevas’ erfaring med standarder som IEC 81001-5-1 og ISO 14971 har styrket løsningen og skabt værdi for Ablys samlede udviklingsforløb.
Vores ekspertise / Prevas har bl.a. bidraget med:
KONTAKT OS
Søren W. Mathiasen, Sales Management, e-mail