language arrow_drop_down
SE NO EN

Kunde:

Realheart

Realheart TAH – et "rigtigt" kunstigt hjerte

Prevas har i fem år støttet virksomheden Realheart i arbejdet med at udvikle et kunstigt hjerte, og har blandt andet stillet deres elektronikekspertise til rådighed for Realheart, herunder EMC-lab.

– Det drejer sig om et rigtigt bemærkelsesværdigt produkt, som i grunden er overordentligt komplekst, siger Maria Månsson hos Prevas. Alle er klar over, at der skal rigtigt meget til for at sikre, at hver detalje er gennemtestet og verificeret, når det drejer sig om at erstatte et hjerte …

Realheart udvikler et kunstigt hjerte, som efterligner det naturlige hjertes funktion, et såkaldt TAH (Total Artificial Heart). Den patenterede løsning – Realheart TAH – er udviklet til at efterligne et menneskehjertes blodstrømningsmønster og funktion, og giver patienter, som er diagnosticeret med avanceret hjertesvigt, en langsigtet løsning. En af grundlæggerne og hovedinnovatøren bag Realheart er Azad Najar. Allerede i 2008 kom Azad i kontakt med en af Prevas' grundlæggere, Björn Andersson.

– Vi har haft god kontakt helt fra det første møde, fortæller Azad. Prevas er klar over, hvordan tingene skal fungere og satser på langsigtet samarbejde.

Stærkt samarbejde

Projektet med at udvikle hjertet har løbet over flere år, og fokus for Prevas har været styring og kommunikation med hjertet. Da virksomhederne indledte samarbejdet, havde Realheart fremstillet en prototype med allerede eksisterende elektronik. Ved at benytte et færdigt produkt slap de for at udvikle både elektronik og hardware. Dog havde motorstyringen kun en virkningsgrad på 26 procent.

– Denne motorstyring benyttede vi frem til version syv af hjertet, fortæller Azad. Omkring 2014 havde vi opgivet tanken om at udvikle vores egen elektronik.

Da Realheart havde konstateret, at konceptet fungerede, indså de, at tiden var inde til at opgradere motorstyringen, og så genoptog de kontakten med Prevas. Det var omkring 2015, og de har, som Azad udtrykker det med et smil, været sammen lige siden. Takket være kombinationen af indgående elektronikviden, mange års erfaring fra medicintekniske projekter, og samarbejde med andre startup- og innovationsselskaber, havde Prevas præcis den ekspertise, som Realheart havde behov for.

– Vi har arbejdet med mange mindre virksomheder i både større og mindre projekter, så vi har erfaring fra hele skalaen og ved, hvor meget disse virksomheder brænder for deres opgaver, fortæller Maria Månsson, Director Innovation & Research hos Prevas. Det er fantastisk inspirerende at arbejde med dem – de er drevet af at redde liv, eller endda hele verden, hvis det kan lade sig gøre!

Indbygget intelligens

Azad fortæller, at alle i Realhearts team er meget tilfredse med deres samarbejde og fremhæver både Maria og Prevas' elektronikingeniør Eric Raquette. Med tiden er der kommet flere funktioner til. Hjertet er blevet smartere og mere sikkert med opdateret elektronik – og det er stadig Eric, som står for opdateringerne. Med indbygget intelligent styring i hjertet reagerer det af sig selv på for eksempel blodstrømmen og tilpasser sig automatisk.

– Målet er, at vores pumpe skal være den bedste på markedet, så lægerne vælger vores hjerte for at redde liv, siger Azad. Der skal ikke tilstøde komplikationer, og der skal være mindre risiko for infektioner, hvor kommunikationsledningen kommer ud af kroppen.

Takket være et forslag fra Eric kunne de reducere ledningens tykkelse med 50 procent. Når kommunikationsledningen er smallere og blødere, kan hullet være mindre, hvilket giver et mindre hudareal, hvor bakterier eventuelt kan få grobund, samtidig med at patienten får større bevægelsesfrihed.

– Det er mere praktisk ud fra flere patientsikkerhedsaspekter, mener Azad. Det er altid vores prioritet at minimere antallet af mulige komplikationer. Vi har altid mennesket i fokus.

Det naturlige hjerte

Realhearts hjerte kan redde rigtigt mange liv. 26 millioner personer lider af hjertesvigt. De har ikke alle behov for et mekanisk hjerte, men der kan reddes flere millioner menneskeliv. Til trods for at Realheart er kommet langt, står de over for en række udfordringer. Azad tror, at det vil tage et par år til, men sigter på kliniske studier på mennesker i 2023.

– Vi arbejder efter et koncept baseret på et naturligt hjerte, mens andre arbejder lidt anderledes, forklarer Azad. Et rigtigt hjerte er det, der virker bedst, og derfor forsøger vi at efterligne dets egenskaber i så høj grad som muligt.

Alt tyder på, at produktet vil klare sig fremragende, hvilket Realheart endvidere har fået bekræftet af ledende amerikanske tidsskrifter, som har skrevet, at Realheart har et af de tre bedste kunstige hjerter – både hvad angår egenskaber og den fysiologiske tankegang.

– Når vi har frigivet den første version, vil vi arbejde videre med andre produkter inden for hjerteområdet og thoraxkirurgi, siger Azad afslutningsvist. Vi regner med, at Prevas også vil være med til den tid – det føles naturligt med tanke på det fine samarbejde vi har nu.

KONTAKT OS
Henrik Møller, President Prevas A/S, e-mail

Realheart TAH – et "rigtigt" kunstigt hjerte
Realheart TAH – et "rigtigt" kunstigt hjerte
Realheart TAH – et "rigtigt" kunstigt hjerte

Relaterede cases

  • Gradientech

    Ultrahurtigt diagnostiksystem kan redde liv og modvirke antibiotikaresistens

  • 4Life Solutions

    Rent drikkevand på fire timer

  • Realheart

    Realheart TAH – et "rigtigt" kunstigt hjerte

  • Sentispec

    Dansk succes: Fuldautomatisk feberscreener klar på rekordtid