language arrow_drop_down
SE NO EN

Kunde:

Kontigo Care

HÅRDE VARER TIL BLØDE SPØRGSMÅL

Produktet TripleA fra Kontigo Care er på vej til at få stor succes. Kontigo Care har sammen med Prevas allerede vundet Swedish Embedded Award, men spørgsmålet er, om ikke det er de bløde værdier, der alligevel får de højeste point.

Opgave: Partner, systemleverancer.

Vi møder Daniel Benitez, administrerende direktør hos Kontigo Care AB, i begyndelsen af juni 2015 på et hyperaktivt kontor i Uppsala. Han tager sig dog tid til at fortælle historien om TripleA, et produkt, de har udviklet sammen med Prevas, og som består af et alkometer i lommeformat, en mobilapp samt et system til datahåndtering.

Formålet med produktet er at hjælpe alkoholikere i den første afgørende tid efter behandlingscenterets indsats. Idéen til TripleA kommer fra Daniel, som selv er ædru alkoholiker, og den er baseret på både tidligere professio-nelle erfaringer og hans erfaringer fra behandling og efterbehandling. Han bemærkede, at behandlingscentrene oftest fungerede godt med dygtigt personale, god behandling og motiverede mennesker.

– Alligevel fik mange tilbagefald, kun kort tid efter de var kommet hjem efter et 5-6 ugers ophold på et behandlingscenter, fortæller Daniel. De var alle velmotiverede mennesker. Hvad var det, der gjorde, at de fik tilbagefald, hvad var det der manglede, når de forlod behandlingscenteret?

Forlænger plejeprocessen
I løbet af 2013 fik Daniel gennemført over 100 interviews med mennesker med afhængighedsproblemer, og de fleste, uanset social eller økonomisk baggrund, fortalte om ”at drikke bare for at drikke”. En del benyttede til og med behandlingen som et argument, eftersom de var helt klar over, hvad de foretog sig... Men frem for alt sagde de, at ”det ikke behøvede at være sket”. Så hvorfor skete det? Daniel kom frem til, at årsagen var, at den igangværende behandling blev afbrudt, så snart individerne forlod behandlingscenteret.

– Det var ikke, fordi de pludselig ville begynde at drikke igen, men snarere, at de pludselig gled ud af behandlingsprocessen, fortæller Daniel. Tænk, hvis det var muligt at forlænge processen, således at støtten var der, selv efter tiden på behandlingscenteret?

Den løsning, han kom frem til, var et alkometer koblet til en app på mobiltelefonen, udstyr, som folk skulle have med sig, når de forlod behandlingscenteret. Derefter var det ”blot” at omsætte ideen til praksis...

– Jeg ved af egen erfaring, at det er vanskeligt at lave hardware, og vi kunne ikke finde noget udstyr eller nogen alkometre, der opfyldte vores krav, fortæller Daniel. Det skulle være klassificeret som medicinteknisk produkt, lille, tilstrækkeligt avanceret og skulle kunne kommunikere trådløst med en smartphone via Bluetooth.

Daniel indså, at de var nødt til at udvikle ny hardware, og begyndte at lede efter en samarbejdspartner. Der var flere aktører at vælge mellem, og det blev til mange møder, blandt andet med Prevas. Deres professionelle og venlige adfærd førte til, at de sammen gennemførte et prototypeprojekt, hvilket så igen gjorde, at Prevas fik – som Daniel udtrykker det – ”lov til at holde vores baby”.

– Jeg lægger ikke skjul på, at der har været både op- og nedgange i samarbejdet, men det er også årsagen til, at vi stadig arbejder sammen, siger Daniel. Selv, når vi er stødt på problemer, har vi haft en teamånd og har kunnet tale åbent med hinanden.

En støtte for plejemodtagere
– Udfordringen har været det brede helhedsansvar, men det er også vores styrke. Vi er gode til at arbejde under strenge lovkrav med alt fra mekanisk design, sensorteknik, softwareudvikling, elektronik m.m. frem til serieproducerede enheder. Det har været en udfordrende rejse, og vi glæder os virkelig på Kontigo Cares vegne over deres fremgang. Når det lykkes for vores kunder, ja så når også vi vores mål, siger Kristoffer Andersson, Consult Manager hos Prevas i Uppsala.

TripleA fungerer ved, at brugeren på tilfældige tidspunkter opfordres til at gennemføre en spiritusprøve ved at blæse i det trådløse alkometer, samtidig med at mobiltelefonens kamera tager et billede af brugeren for at vise, at det er den rette person, der blæser. Resultatet sendes derefter til den eller de relevante personer i den aktuelle sammenhæng, for eksempel terapeuten, men måske også socialarbejderen, slægtninge, venner, arbejdsgiver osv.

– Med TripleA ved personen, at han/hun vil blive fanget i at have drukket, og under de omstændigheder vælger de fleste at springe det der glas vin over, siger Daniel. Hvis man alligevel får et tilbagefald, får terapeuten besked om det omgående, hvilket gør, at der kan gribes ind på et tidligt tidspunkt. Desuden registrerer appen, om du virkelig går til de møder, der er planlagt, for eksempel hos din terapeut, kognitiv adfærdsterapi-møder eller AA-møder.

Systemet er også en støtte for alkoholikeren i arbejdet med at opbygge brudt tillid. Stoler din partner på dig? Hvisker din chef eller dine bag din ryg, om at du drikker igen? Med TripleA udredes spørgsmålstegnene en gang for alle.

– Det tilbyder også en tovejskommunikation, hvor indehaveren får mulighed for hurtigt at sige til, hvis han/hun har det dårligt, fortæller Daniel. Det er ikke et overvågningssystem, det er en forlænget og forstærket støtte i behandlingsprocessen, hvor TripleA fungerer som terapeutens forlængede indflydelse og brugerens styrkede vilje.

Teknologien er en facilitator
Kontigo Cares TripleA er helt tidssvarende, ikke bare med henblik på den interessante teknik, den har – hvilket blandt andet har resulteret i, at de vandt Swedish Embedded Award 2014 sammen med Prevas. Begrebet ”mobil sundhed” er højaktuelt, og sygeplejen efterspørger applikationer som denne, noget som Daniel er meget bevidst om.

– Teknik og hardware er egentlig bare hjælpemidler til de bløde spørgsmål, som TripleA adresserer, men platformen kan også anvendes til andre formål. Vi har flere idéer, som vi videreudvikler ud fra den løsning, som Prevas har leveret, siger Daniel Benitez afslutningsvist.

I slutningen af juni 2015 blev Kontigo Care noteret på First North, som er Nasdaq OMX's europæiske vækstmarked. De har bragt næsten 17 millioner kroner ind op til lanceringen af først og fremmest TripleA. Produktet er således en succeshistorie – måske først og fremmest med henblik på, hvor mange det kan hjælpe i fremtiden.

Ønsker du at få mere at vide om dette projekt eller finde ud af, hvad Prevas kan gøre for dig, skal du kontakte:

KONTAKT OS
Johan Bergsten, e-mail

Kontigo Care, TripleA, reference
Kontigo Care, TripleA, reference
Kontigo Care, TripleA, reference

Relaterede cases

  • Gradientech

    Ultrahurtigt diagnostiksystem kan redde liv og modvirke antibiotikaresistens

  • 4Life Solutions

    Rent drikkevand på fire timer

  • Realheart

    Realheart TAH – et "rigtigt" kunstigt hjerte

  • Sentispec

    Dansk succes: Fuldautomatisk feberscreener klar på rekordtid