sv  no  en  

dk en sv no

Filtrera:

Teknikplatform, E-ELT, European Southern Observatory referenceprojekt
Teknikplatform, E-ELT, European Southern Observatory referenceprojekt
Teknikplatform, E-ELT, European Southern Observatory referenceprojekt
Teknikplatform, E-ELT, European Southern Observatory referenceprojekt

Verdens største teleskop

Kunde:

European Southern Observatory

European Extremely Large Telescope (E-ELT) er præcist, hvad navnet antyder. Planen er at bygge et gigantisk astronomisk teleskop. Prevas har bidraget med dele, som anvendes til at undersøge, om det er muligt at bygge teleskopet.

Opgave: Teknikplatform.

HVORFOR HAR VI BRUG FOR ENDNU ET ASTRONOMISK TELESKOP?
Der er 13 større teleskoper i verden, og alle er konstant optaget. Der er seks gange så mange forslag til forskningsprojekter, som der er teleskoptid til.

HVAD SKAL VI MED ET ENDNU STØRRE TELESKOP?
Der er mange ting i universet, som vi endnu ikke forstår – eksempelvis hvordan solsystemet og jordlignende planeter er opstået, hvordan universet har udviklet sig, og hvordan det så ud, da de første stjerner og galakser blev dannet. Og der er endnu ingen endegyldige svar på spørgsmålet om den mørke energi. Planen er, at E-ELT skal være et spejlteleskop med en effektiv spejlflade på over 120 m², hvilket giver den største spejlflade, som findes på et teleskop i dag. Når konsortiet European Southern Observatory (ESO) har færdigbygget teleskopet i 2020, vil det være kraftigt nok til direkte at afbilde planeter omkring andre stjerner. Rumteleskoper som Hubble og Herschel giver allerede i dag fantastiske billeder af de tidlige galakser og af stjerners fødsel, men udstyr i rummet er dyrt, svært at reparere og har desuden en begrænset levetid.

SPLINTER BETYDER LYKKE
E-ELT skal være det største teleskop til synligt lys, og det vil kunne se mere om universets skabelse end noget andet instrument. Hovedspejlet, som får en diameter på 39 meter, og som kaldes M1, sammensættes af 798 mindre sekskantede dele, som er 1,4 meter i diameter. Alle teleskopets spejldele monteres, så de tilsammen danner ét stort parabolsk spejl. Det er meningen, at dette skal gøres ved, at spejldelene monteres på et stativ, hvorefter hver del indstilles af tre positioneringsenheder. Der beregnes hele tiden styredata til korrekt positionering af spejldelene, og de sendes ud til styre-elektronikken i de tre positioneringsenheder bag hvert spejl. Kravene til dette teleskop er på grænsen af, hvad der er muligt med den nuværende teknik. Derfor er der nu et team hos E-ELT i Tyskland, som arbejder med at vise, at kravene kan realiseres i et testanlæg.

HANS NYSTRÖM FRA PREVAS FORTÆLLER:
– Positioneringsenhederne skal forsynes med styredata, hvilket sker via Ethernet. Prevas har bidraget med Ethernet-adaptere sammen med FPGA-kort fra National Instruments med vores IP til kodning og afkodning af UDP-protokollen.

– ESO har meget høje krav til ydelsen og er ekstremt dygtige. Da ESO anvendte vores løsning, viste der sig en forkert adfærd, som vi ikke havde opdaget tidligere. Den avancerede opkobling og de hårde tidskrav er ekstreme og besværliggjorde fejlsøgningen. Med hjælp fra ESO fandt vi årsagen og kunne udbedre fejlen.

BLINK IKKE LILLE STJERNE
Når man tilstræber en høj opløsning, ødelægges den af atmosfæren. Atmosfæren bevæger sig konstant og gør billedet uskarpt og rystet. Det er derfor, at stjernerne med vores øjne ser ud til at blinke. Rumteleskoper har ikke dette problem. For teleskoper på jorden er der metoder til at korrigere for atmosfærens påvirkning. Dette kan gøres ved at anvende en deformerbar og adaptiv optik (populært kaldet gummioptik), som er et spejl, der kan drejes og bøjes. På E-ELT er der et spejl i strålegangen kaldet M4 med en diameter på 2,5 meter, men med en tykkelse på kun 2 millimeter, som vil kunne deformeres med positioneringsenheder – hele 6.000 styk. Positioneringsenhederne skal kunne ændres tusinde gange i sekundet for at kompensere for atmosfærens forstyrrelser. Metoden er tidligere blevet anvendt til eksempelvis det 1,1 meter store sekundærspejl i ESO's Very Large Telescope (VLT) i Paranal.

LEIF JOHANSSON FRA NATIONAL INSTRUMENTS FORKLARER:
– National Instruments (NI) har været involveret i arbejdet med at udvikle en prototype til at verificere kontrolsystemet til M1- og M4-spejlene. NI har leveret hardware til testanlægget i form af PXI-platformen (PC-computere) og CompactRIO-platformen (industriel I/O). Begge platforme anvender både processorer og FPGA-teknologi i implementeringen. I forbindelse med udviklingen af en prototype har ESO anvendt NI's grafiske udviklingsmiljø LabVIEW til såvel softwareudvikling som programmerbar logik (VHDL) til NI's hardware.

ESO's VLT i Paranal, som er beskrevet ovenfor, har muliggjort mange videnskabelige gennembrud og har også givet ESO ekspertviden i at planlægge og bygge denne slags teleskoper. Denne ekspertise udnyttes nu i ESO's testanlæg i Tyskland. Hensigten er, at teleskopet, som forventes at koste 57 milliarder euro, skal være klar til drift i begyndelsen af næste årti. Over 30 europæiske virksomheder og videnskabelige institutter er involveret i udviklingsarbejdet. Det giver samtidig mulighed for en række tekniske "spinoffs" og teknikoverførsel og er en rigtig god fremvisningsmulighed for europæisk industri.

Ønsker du at få mere at vide om dette projekt eller finde ud af, hvad Prevas kan gøre for dig, skal du kontakte:

KONTAKT OS

Lars Sandberg, e-mail

Prevas

Med spidskompetencer indenfor teknisk produktudvikling, indlejrede systemer og industriel IT & automation, bidrager Prevas med innovative løsninger og services som skaber vækst.

info@prevas.dk

Kundeservice

Produkt log ind