sv  no  en  

dk en sv no

Filtrera:

Udvikle termiske kameraer og IR-teknologi, som forbedrer og endda redder menneskeliv
Udvikle termiske kameraer og IR-teknologi, som forbedrer og endda redder menneskeliv
Udvikle termiske kameraer og IR-teknologi, som forbedrer og endda redder menneskeliv

Termiske kameraer fra idé til færdigt produkt

Kunde:

FLIR Systems

FLIR Systems' målsætning er at udvikle termiske kameraer og IR-teknologi, som forbedrer og endda redder menneskeliv. Produkterne, som benyttes af virksomheder og privatpersoner overalt i verden, fremstilles i Täby, Sverige.

For omkring 40 år siden fremstillede virksomheden sit første termiske kamera, dengang under navnet AGA Infrared Systems. Nu arbejder der over 400 personer i FLIR Systems' nye lokaler i Täby uden for Stockholm. Hele virksomheden er samlet under et og samme tag – udvikling, test, verificering, produktion og kalibrering.

– Vi udvikler alt fra enklere termiske kameraer, der kan benyttes sammen med mobiltelefonen, til avancerede systemer til forskning og udvikling. Produkterne benyttes inden for områder som kriminalitetsbekæmpelse, energibesparelse, medicin og miljøbeskyttelse, siger Joakim Fjäder, som leder FLIRs FPGA-team.

NYE ANVENDELSESOMRÅDER DUKKER OP

Den generelle teknikudvikling og digitalisering inden for industrien og samfundet skaber nye anvendelsesområder for FLIRs produkter. Et eksempel er droner med termisk kamera, der overvåger afgrøder, inspicerer solcellepaneler og henter information om spredning af brande. Inden for industrien benyttes termiske kameraer blandt andet til kvalitetskontroller og til overvågning med det formål at undgå driftsstop.

I takt med at prisen på termiske kameraer falder, bliver teknikken mere tilgængelig for både virksomheder og privatpersoner. Samtidig forventer kunderne samme ydeevne og grafiske oplevelse, som de har i deres mobiltelefoner, hvilket lægger pres på produktudviklingen.

– Jeg er stolt over, at det er lykkedes os at opnå en så god billedbehandling, som vi har. Vi er relativt få udviklere, der står bag disse avancerede produkter, men det fungerer, takket være at vores medarbejdere er erfarne og trygge i deres roller, siger Joakim.

BYGGER PÅ FPGA-TEKNIK

FLIR benytter FPGA’er i deres kameraer, og det er også det, Joakim og hans udviklingsgruppe arbejder med. FPGA – Field-Programmable Gate Array – er en integreret, digital chip, der programmeres efter fremstillingen for at håndtere en specifik funktion. Samme chip kan udføre forskellige opgaver afhængigt af, hvilken kode den udstyres med. I en FPGA-chip kan alle blokke køres parallelt, og deres arkitektur giver en høj beregningskapacitet i forhold til effektforbruget. I FLIRs tilfælde er netop energiforbrug og høj datahastighed vigtige parametre.

– Eftersom vores kameraer måler og visualiserer varme, er vi nødt til at holde selvopvarmningen nede. Samtidig gælder det om at opnå en hurtig beregningshastighed og desuden god batterilevetid for de systemer, der er håndholdte. FPGA-programmering er som at lægge et kompliceret puslespil og kræver erfaring og dybdegående forståelse for, hvordan koden oversættes til FPGA-primitiver, forklarer Joakim.

PREVAS STYRKER TEAMET

FPGA-teamet består af ti udviklere, hvoraf syv er ansat hos FLIR, en er intern konsulent hos FLIR, og to arbejder hos en samarbejdspartner i Polen. Prevas-konsulenten Johan Degerman har arbejdet i gruppen siden foråret 2015.

– FLIRs termiske kameraer har utroligt meget spændende teknik, og FPGA har en central rolle i produkterne. Eftersom produktudviklingen og produktionen er samlet, får vi øjeblikkelig feedback på vores arbejde og har mulighed for at tage hurtige beslutninger. Det gør jobbet interessant, dynamisk og sjovt, siger Johan.

Johan, som er uddannet dataingeniør ved Umeå universitet, har arbejdet i flere konsulentfirmaer og været involveret i udviklingsprojekter for mange forskellige kunder. Han trives godt hos FLIR – ikke alene takket være den interessante teknik, som virksomheden udvikler.

– Arbejdsmiljøet er afslappet, og det er let at enes med kollegerne. Til trods for at kompetenceniveauet er højt, er kulturen prestigeløs, og der er intet i vejen for at stille spørgsmål, både på højt og lavt niveau. Som konsulent føler jeg mig også velkommen til at bidrage med mine idéer og meninger, hvilket ikke altid er en selvfølge som konsulent, siger Johan.

Medlemmerne i FPGA-teamet har sammen en bred kompetence, som blandt andet omfatter billedbehandling, hukommelseshåndtering og elektriske interface. For at supplere virksomhedens egen ekspertise har FLIR i flere år samarbejdet med Prevas.

– Når vi har haft behov for eksterne ressourcer, har Prevas altid kunnet præsentere rigtigt gode kandidater. Erfarne eksperter med den rette viden og kompetence. Der er mange, der opfylder samme formelle kravspecifikation, men evnen til hurtigt at sætte sig ind i virksomheden har været afgørende for os, siger Joakim.

– Vi udvikler markedsledende produkter inden for et teknikområde, hvor vi hele tiden opdager nye muligheder. Det er ekstra spændende, at vi gør det hele her i Sverige, fra forstudie til produktion. Jeg kan følge udviklingen fra idé til et færdigt produkt, man kan have i hånden, siger Joakim afslutningsvist.

Ønsker du at få mere at vide om dette projekt eller finde ud af, hvad Prevas kan gøre for dig, skal du kontakte:

KONTAKT OS

Per Eriksson, Sales Manager, e-mail
Søren W. Mathiasen, Vice President Sales & Marketing, e-mail

Prevas

Med spidskompetencer indenfor teknisk produktudvikling, indlejrede systemer og industriel IT & automation, bidrager Prevas med innovative løsninger og services som skaber vækst.

info@prevas.dk

Kundeservice

Produkt log ind