sv  no  en  

dk en sv no

Filtrera:

Kontigo Care, TripleA, reference
Kontigo Care, TripleA, reference

styresystem til smarte vinduer

Kunde:

ChromoGenics

Uppsala-virksomheden ChromoGenics udvikler en plastfolie til smarte vinduer og bringer nu produktet på markedet. Prevas har hjulpet med at skabe et skalerbart system til at kontrollere de tilsluttede vinduer.

Opgave: Udforme et skalerbart og fleksibelt styresystem.

Brugeren kan regulere indstrålingen af lys og solvarme, hvilket øger komforten og mindsker behovet for køling. Her i Sverige starter kølingen af mange kontorejendomme ved en temperatur på kun 5 grader, især i lokaler, hvor der er servere og andet varmestrålende udstyr, siger Johnny Engfeldt, teknisk produktchef hos ChromoGenics.

Teknikken blev oprindeligt udviklet ved Ångströmlaboratoriet og bygger på en elektrokrom folie, der ænder egenskab afhængigt af den elektriske ladning. I slutningen af 90'erne blev konceptet udskilt, og udviklingen har siden da fundet sted i ChromoGenics' lokaler i Uppsala. Før introduktionen på markedet benyttede virksomheden sig af Prevas' hjælp for at få et pålideligt og brugervenligt styresystem.

– Fremstilling af folien og anvendelsen i lamelglas er vores kernekompetence. Derudover gør vi brug af eksterne ressourcer til håndtering af elektronikudvikling, software, maskinfremstilling osv. Vi spurgte os for, og vi fik positive referencer om Prevas. Desuden var det en stor fordel, at de har kontor lige her i Uppsala, fortæller Johnny Engfeldt.

Grundig kravhåndtering skabte et godt grundlag
Opgaven var at udforme et skalerbart og fleksibelt styresystem, der kunne håndtere alt fra at dæmpe lyset i et enkelt konferencelokale til nybygning af et hotel med kontrol over indtrængning af lys gennem samtlige vinduer. Prevas sammensatte en projektgruppe med kompetence inden for blandt andet mikroprocessorer, embedded-software, windows-programmering og hardware. Rikard Agrell, projektleder og udviklingsingeniør hos Prevas i Uppsala, stod i spidsen for projektet.

– Vi foretog en grundig risikoreduktionsanalyse i begyndelsen af projektet for at undgå eventuelle problemer, der kunne påvirke tidsplanen, kvaliteten og prisbilledet. Kundens ønsker blev opdelt i unikke krav, der kunne måles og testes, forklarer Rikard Agrell.

Takket være den grundige kravhåndtering kunne arbejdet opdeles i mange mindre leverancer, som blev præsenteret for ChromoGenics undervejs i arbejdet. Arbejdspakken blev hurtigt accepteret, hvilket sikrede, at tidsplanen blev overholdt.

– Vi havde et ganske godt billede af, hvad vi havde behov for, men Prevas hjalp os med at specificere det endnu tydeligere. Resultatet blev en gennemarbejdet kravsspecifikation, hvor Prevas tilførte dimensioner, som vi ikke havde tænkt på, for eksempel hvordan elektronikken skulle udformes for at gøre produktion og installation så effektiv og pålidelig som muligt, siger Johnny Engfeldt.

Under projektet blev der afholdt ugentlige projektmøder, som fulgte en streng dagsorden med rapportering af, hvordan arbejdet var forløbet, og hvilke eventuelle hindringer der skulle håndteres. Prevas sammenfattede disse møder til ugentlige rapporter, som blev sendt til en række nøglepersoner hos ChromoGenics.

Systematisk arbejde
I det færdige styresystem er der strøm til hvert vindue, og kommunikationen er overlejret spændingen. Det betyder, at forbindelsen kun består af to tråde, hvilket er en stor fordel og forenkler installationen både i nybyggeri og ved renoveringer. Samtidig var overlejringen af kommunika-tionen en af de største udfordringer i projektet.

– Systemfunktionen er kompleks, men vi brød helheden ned i mindre byggesten og arbejdede os frem systematisk. I et teknisk udviklingsprojekt sker der altid noget, der ikke er taget med i beregningerne, men sammen med kunden har vi været i stand til at løse de problemer, vi stødte på, siger Rikard Agrell.

Tre Prevas-medarbejdere med ekspertise inden for forskellige områder udgjorde kernetruppen i projektet, men der var mange flere involveret, som bidrog med deres viden og erfaring.

– Vi har en kultur, hvor vi ganske enkelt spørger den, der ved mest. Det er en stor styrke at arbejde prestigeløst, og det er ikke særligt svært at finde svarene her hos Prevas. Vi har mange nysgerrige, samarbejdsorienterede og teknisk dygtige medarbejdere, siger Rikard Agrell.

Åbenhed og positivt arbejdsklima
Udviklingsprojektet blev påbegyndt i august 2014 og blev afsluttet i februar 2015. Styresystemet fra Prevas er kommet på plads og håndteres fra en brugervenlig grænseflade, der også fungerer på mobile platforme. I løbet af efteråret starter salget, som i første omgang vil blive rettet mod kontorejendomme.

– En årsag til successen har helt klart været, at vi gjorde så godt et arbejde med kravsspecifikationen. Det betød, at vi kunne komme i gang med at diskutere løsninger og design tidligt i processen. Vi har oplevet en total åbenhed i vores samarbejde med Prevas. Arbejdsklimaet har været kreativt og positivt, og vi er meget tilfredse med resultatet, afslutter Johnny Engfeldt.

Ønsker du at få mere at vide om dette projekt eller finde ud af, hvad Prevas kan gøre for dig, skal du kontakte:

KONTAKT OS

Prevas

Med spidskompetencer indenfor teknisk produktudvikling, indlejrede systemer og industriel IT & automation, bidrager Prevas med innovative løsninger og services som skaber vækst.

info@prevas.dk

Kundeservice

Produkt log ind