sv  no  en  

dk en sv no

Filtrera:

SANDVIK MINING SATSER PÅ AUTOMATISERING

Kunde:

Sandvik Mining

Sandvik Mining i Västberga, Sverige udvider kapaciteten og tager kontrol over en større del af deres proces. Prevas har leveret og idriftsat en ny produktionslinje med maskiner, robotter, et nyt højlager og et komplet automatiseringssystem.

Opgave: Leveret og bestilt en ny produktionslinje med robotter og automationssystemer.

HER I VÄSTBERGA har vi arbejdet med hårdmetal siden 50’erne, og der findes stor viden om, hvordan materialet skal håndteres. Investeringen kunne realiseres takket være effektivisering, men samtidig havde vi mulighed for at forbedre arbejdsmiljøet for operatørerne og mindske vores indvirkning på det ydre miljø, siger Daniel Lindqvist, teknisk chef hos Sandvik Mining i Västberga.

Sandvik Mining fremstiller hårdmetalskær til mineindustrien. Med det nye, automatiserede anlæg tager Sandvik Mining kontrol over de afsluttende trin i processen.

ROBOTBETJENING OG SELVKØRENDE TRUCKS
Prevas har udformet, installeret og idriftsat et nyt automatiseret flow med tilhørende maskiner, robotter og styresystemer. Projektet startede i januar 2014, og leverancen blev derefter gennemført fortløbende i 2014. Den nye produktionslinje omfatter flere koncepter, der er udviklet i samarbejde mellem Sandvik og Prevas undervejs i projektet. I det oprindelige layout skulle for eksempel tre maskiner betjenes af hver deres lift.

– Ved at justere placeringen af maskinerne var det muligt at erstatte de tre lifte med en enkelt robot. For at skabe et bedre arbejdsmiljø for operatørerne, først og fremmest med henblik på støj, blev maskinerne og robotten placeret i deres eget rum i anlægget, siger Lars-Erik Forsberg, salgschef for systemløsninger hos Prevas og ansvarlig for leverancen til Sandvik Mining.

En anden løsning, der er blevet meget vellykket, er materialetransporter via AGV’er, Automated Guided Vehicles. Fra begyndelsen var tanken, at materialet skulle transporteres ind i anlægget på transportbånd, men med selvkørende trucks blev det muligt at opnå et mere åbent og behageligt layout.

– Selvkørende trucks giver en fleksibel løsning, der kan tilpasses efter vores fremtidige behov og prioriteringer. Desuden viste det sig faktisk, at transportbånd var blevet betydeligt dyrere, siger Daniel Lindqvist.

Initiativet til selvkørende trucks kom fra Fredrik Tallbom, ansvarlig tekniker hos Sandvik Mining. Prevas bidrog med en grænseflade, der gjorde løsningen mulig, både mekanisk og kommunikationsmæssigt.

– Vi konstruerede tekniske løsninger, for eksempel for at truckene på en sikker måde kunne hente og efterlade materiale på de forskellige stationer. Takket være et åbent samarbejde med regelmæssige møder og diskussioner, nåede vi frem til et fremragende slutresultat, siger Lars-Erik Forsberg.

ENKLE, ROBUSTE LØSNINGER
Fra Prevas' side medvirkede en række eksperter i projektet, projektledere, mekaniske konstruktører, el-konstruktører, installatører samt robot-, cellecomputer- og PLC-programmører. En stor del af arbejdet blev også udført på Prevas' eget værksted i Västerås.

– For at lette installationen og afkorte idriftsætningstiden opstillede vi det meste på vores værksted og testede kommunikationen og funktionerne, før vi leverede til Västberga, siger Lars-Erik Forsberg.

Projektet har krævet en hel del specialtilpasning og problemløsning. Samtidig betoner Daniel Lindkvist, at Sandvik Mining hele tiden har tilstræbt at implementere så enkle og robuste løsninger som muligt.

– Sammen med Prevas har vi simuleret flowene nøje og derefter opbygget produktionslinjen "straight forward", med lav kompleksitet. Vores produktion er ganske enkel med klassiske robotter, der løfter materiale ind og ud, så der er ingen mulighed for at lave kludder i det, forklarer Daniel Lindqvist.

 Til trods for at der stadig er en del arbejde tilbage med at finjustere flowet og øge fleksibiliteten i anlægget, er Daniel Lindqvist fuld af tiltro til fremtiden.

– Installationen og idriftsættelsen er gået godt, og vi er også meget tilfredse med den støtte og support, vi har fået fra Prevas, nu hvor vi er begyndt at testkøre anlægget. Vi er glade for at kunne satse her i Västberga og ser frem mod forstsat udvikling af vores produktion og drift, siger Daniel Lindqvist afsluttende.

Ønsker du at få mere at vide om dette projekt eller finde ud af, hvad Prevas kan gøre for dig, skal du kontakte:

KONTAKT OS

Lars-Erik Forsberg, Sales Manager Systems & CoE Manager Robot Solutions, e-mail

Prevas

Med spidskompetencer indenfor teknisk produktudvikling, indlejrede systemer og industriel IT & automation, bidrager Prevas med innovative løsninger og services som skaber vækst.

info@prevas.dk

Kundeservice

Produkt log ind