sv  no  en  

Samarbejde vedrørende fremtidens trådløse teknologier styrker Prevas-koncernen

Sidste år indgik Prevas A/S en aftale med det danske udviklingshus Zensys A/S om udvikling af et Pocket PC-baseret testmiljø baseret på Zensys´ udviklingsplatform Z-Wave. Samarbejdet har været så vellykket, at vi nu har indgået et partnerskab, som forener Zensys´ og Prevas´ kompetencer på nordisk plan. Vi har i Prevas opbygget stor erfaring med Z-Wave teknologien, og det er denne erfaring, der kommer i spil i partneraftalen.

Prevas kan sammen med Zensys trådløse teknologi levere komplette platforme til styring af apparater og produkter via Internet, GPRS, Wlan og Bluetooth. De samlede teknologiplatforme vil reducere udviklingstiderne hvad enten der anvendes platforme som udgangspunkt eller der udvikles helt skræddersyede løsninger. Prevas tilbyder også at on-site specialister og introforløb til z-wave teknologien.

Aftalen betyder nemlig, at Prevas bliver Zensys´ implementerings-partner, så de kunder, der ikke selv har kompetencerne eller ressourcerne til at implementere Z-Wave teknologien, kan få adgang til Prevas´ ekspertise på området. Samtidig kan vi i Prevas tilbyde en meget stærk udviklingsplatform til trådløs kommunikation til vores kunder. Z-Wave er en protokol, der gør det muligt for apparater at kommunikere trådløst med hinanden uafhængig af mærke og leverandør, og det er et område, hvor vi oplever større og større efterspørgsel, sigerMichael Carl , CEO i Prevas A/S

- Partnerskabet er en win-win aftale, som både Prevas og vi kan få stort udbytte af. Kunderne kan fortsat købe vores ydelser separat, men for de virksomheder, der har behov for både teknologi og implementeringskompetence, tilbyder vi en komplet pakke. Prevas er en meget interessant partner, fordi virksomheden er tilpas stor og kan trække på ressourcer i både Danmark og Sverige. Samtidig oplever vi dem som meget dygtige, engagerede og seriøse, siger Carsten Pedersen, Senior Account director for Europa i Zensys A/S.

Om Prevas A/S
Prevas A/S er opstået på baggrunden af en fusion mellem IO Technologies A/S og Glaze A/S. Prevas er en kvalitetsbevidst IT-virksomhed, der tilbyder udvikling af produkter og industrisystemer. Kendetegnet for Prevas´ løsninger er innovation, kvalitetssikring og leveringssikkerhed. Prevas-koncernen er noteret på Stockholmsbørsen og har ca. 500 medarbejdere. Læs mere om Prevas på  www.prevas.dk

 
Om Zensys A/S
Zensys udvikler et trådløst kontrolsystem til sensorer, der typisk anvendes i private hjem i eksempelvis thermostater, lyskontakter og fjernbetjeninger. Z-Wave er navnet på den nye trådløse standard, hvor Zensys har udviklet en enkel HW platform samt en SW protokol, der er fleksibel men samtidig nem at implementere. På toppen af den protokol har Z-Wave Alliancen
( www.z-wavealliance.org ) aftalt en række standardiserede kommandoer og produktklasser, der kombineres til den specifikke løsning. Desuden giver Alliancen mulighed for at samarbejde på tværs af produkt-typer og tilkøbe OEM produkter og sammensætte et mere fuldendt system. Læs flere detaljer på www.zen-sys.com .

Kontakt Prevas A/S for mere information:

Produkt log ind




Prevas

Med spidskompetence inden
for indlejrede systemer og
industriel IT bidrager Prevas
med innovative løsninger,
der skaber vækst

info@prevas.dk

Kundeservice