sv  no  en  

Partnerskaberne afføder spændende nye muligheder

Partnerskaberne mellem congatec, Freescale og Prevas afføder spændende nye muligheder, i særdeleshed inden for Freescale i.MX6 baserede produkter.

Traditionelt har modul-markedet været meget præget af x86-baserede produkter, men med Freescale i.MX6 har ARM i høj grad gjort sin entre på scenen for Computer-On-Module (COM) markedet, hvor Freescale i.MX6 tilbyder en CPU serie med både 1, 2 og 4 kerner i chips med ens footprint. congatec har lanceret et COM board med netop denne CPU, conga-QMX6, der i efteråret 2013 går i serieproduktion.

Med 1, 2 eller 4 kerner og en clock på 1GHz er de små operativsystemers tid forbi og conga-QMX6 tigger nærmest om at der køres Android, Linux eller Windows Embedded på det. De fleste COM boards leveres med en udviklings-BSP (Board Support Package), som man kan vælge at bruge til opstarten af sit projekt, disse er dog af stabilitets- og vedligeholdelsesmæssige hensyn ikke anbefalelsesværdige til produktion af endelige produkter. Ønsker man et embedded produkt med lang levetid der kan opdateres uden væsentlige applikationskode ændringer bør man kigge i retning af en skræddersyet BSP.

For at gøre det nemmere og hurtigere at komme i gang med sin rigtige BSP har Prevas udviklet en OE-lite Linux baseret BSP til conga-QMX6, der indeholder et godt udgangspunkt for det videre arbejde, det være sig en basal bootloader og ny Linux kerne samt X.Org og Qt. Denne BSP tilbydes i øjeblikket Prevas’ kunder i forbindelse med opstart af projekter på conga-QMX6, undervisning i embedded Linux BSP udvikling etc.

Det forventes at denne basale conga-QMX6 BSP først på efteråret frigives til OE-lite Linux community på www.oe-lite.org, når den har været brugt på et par projekter og der dermed er driftserfaring for OE-lite Linux integrationen på conga-QMX6.


For mere information:

Mads Doré Hansen, Product Manager, Prevas A/S
E-mail: mads.dorehansen@prevas.dk, Mobil: +45 4019 6566

Søren W. Mathiasen, Vice President Sales & Marketing, Prevas A/S
E-mail: soren.mathiasen@prevas.dk, Mobil: +45 2099 7601

Produkt log ind




Prevas

Med spidskompetence inden
for indlejrede systemer og
industriel IT bidrager Prevas
med innovative løsninger,
der skaber vækst

info@prevas.dk

Kundeservice