sv  no  en  

Norwegian Crystals underskriver kontrakt med Prevas

Infor EAM Asset Management system til styring af indkøb, lager og vedligehold er blevet implementeret på fabrikken i Glomfjord.

Det industrielle eventyr i Glomfjord startede så tidligt som 1898, og har været i mediernes rampelys de seneste 5 år på grund af en enorm ekspansion i forbindelse omstruktureringen og efterfølgende lukning af REC’s solcelle produktion. Der er dog stadig liv i den industrielle park.

Norwegian Crystals har overtaget REC’s gamle fabrik med det formål at sælge højkvalitets monokrystal silikoneskiver og solpaneler til solcelleindustrien. Projektdeltagere, investorer og grundlæggere med omfattende erfaring fra solcelleindustrien er ombord og arbejder for at opbygge kapacitet for fuld produktion.

Et vigtigt skridt for dette initiativ involverede indførsel af et Asset Management system med god funktionalitet for indkøb og vedligehold. Efter en intens evalueringsperiode sidste efterår, blev Infor EAM fra Prevas valgt.

“Det var vigtigt at få vores indkøbs- og lagerstyring til at fungere kvikt” siger Raymond Jensen, indkøbschef hos Norwegian Crystals.

“Mange processer skal håndteres under fabrikkens opstartsfase, og det var vigtigt at få alle de rigtige værktøjer på plads så hurtigt som muligt. Prevas var i stand til at stille Infor EAM til rådighed for os med lager- og indkøbsstyring med kort frist da firmaet har sit eget driftscenter. Dette gjorde os i stand til at aktivere disse områder før vi startede vores vedligeholdelsesarbejde,” fortsætter Raymond Jensen.

“Infor EAM opfyldte også vores krav om brugervenlighed og funktionalitet for vedligeholdelsesstyring. Prevas har modtaget mange positive henvisninger og tilbyder forskellige brugergrænseflader for at tilfredsstille kundens aktuelle behov. Vi fandt brugervenligheden og fleksibiliteten indbydende. Infor EAM’s fleksibilitet og helhed hjalp med at simplificere vores valg,” tilføjer Arnstein Jensen, teknisk chef hos Norwegian Crystals.

Norwegian Crystals begyndte implementeringen af Infor EAM sidste efterår og er nu i fuld drift.

"Norwegian Crystals har gjort en spændende investering. Fabrikken i Glomsfjord er ’state-of-the-art’, og alle nødvendige betingelser for succes i denne interessante industri er nu på plads. Vi er glade for at være en del af teamet,” siger Einar Alexander Andersen, salgschef hos Prevas.

Kilde: Arnstein Jensen, teknisk chef hos Norwegian Crystals, og Einar Alexander Andersen, salgschef EAM hos Prevas AS.

Mere information og opfølgning

Einar Alexander Andersen, Sales EAM, Prevas AS
E-mail: einar.alexander.andersen@prevas.no, Mobil: +47 41 53 73 13

Tord Svanqvist, Center of Excellence EAM Prevas AB
E-mail: tord.svanqvist@prevas.se, Mobil: +46 733-75 70 68

Produkt log ind




Prevas

Med spidskompetence inden
for indlejrede systemer og
industriel IT bidrager Prevas
med innovative løsninger,
der skaber vækst

info@prevas.dk

Kundeservice