language arrow_drop_down
SE NO EN

Kunde:

OHB Sweden 

Specialviden er helt afgørende for OHB Sweden

OHB Sweden AB udvikler, bygger, tester og driver satellitter i forbindelse med forskellige typer af rumopgaver inden for kommunikation, observationer af Jorden og rumforskning. OHB er med hele vejen fra opgaveanalyser og undersøgelser til aktiviteter med satellitter i omløbsbaner og interplanetære opgaver.

Opgave: EMC-ekspertise

ANALYSE, TEST OG VIDEN AFGØRENDE FAKTORER
På OHB's svenske hovedkontor arbejder cirka 65 personer. Heraf er 50 højt kvalificerede ingeniører. Virksomheden var tidligere en del af SSC (Rymdbolaget), men indgår nu i den tyske koncern OHB AG. 

– Udviklingsperioden for et svensk OHB-projekt er i gennemsnit tre år. Det er store, langvarige og dyre projekter, hvor fejltagelser er dyre og i værste fald kan føre til, at vi mister hele satellitten, når den er i omløb. Derfor er analyse og tests så vigtige, fortæller Christine Mailhes, som har samarbejdet med Thomas Bergkvist i flere år. 

– Thomas er Prevas' specialist inden for elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) og har en stor viden om både teknik og regler. OHB har givet Thomas en nøglerolle som uafhængig teknisk ekspert med den primære opgave at stille spørgsmålstegn ved og give råd i forbindelse med udarbejdelsen af kravspecifikationer og derefter at vurdere, om kravspecifikationerne følges, siger Christine Mailhes. 

– Thomas hjælper med at nå mange forskellige milepæle i løbet af projektet. Han har en meget stor erfaring med og specifik viden om rumregler og kender de eksplicitte krav til EMC, der f.eks. er i relation til længden af forskellige opgaver. Inden for telekommunikation skal et rumfartøj kunne holdes i sin omløbsbane i 15 år. I forbindelse med jordobservationer er kravet 10-11 år. 

EMC er en central del af alle former for produktudvikling, og kravene detailreguleres i mange standarder, blandt andet i EU-direktiver. Det er utroligt vigtigt at overholde kravene i direktiverne. 

EN VIGTIG HJÆLPENDE HÅND
Som indkøbsansvarlig arbejder Christine Mailhes blandt andet med at udarbejde specifikationer for det udstyr, som skal bruges i fartøjet. 

– Der er brug for Thomas' specialviden i løbet af hele projektet, og ofte er han med til møder med de enkelte leverandører. Han er med til at afgøre, om der skal laves nye tests, eller hvor der er brug for præciseringer. På denne måde bidrager han i højeste grad til at forbedre kravspecifikationerne.

– Vi køber meget ekstraudstyr, og der er meget specifikke krav til hvert enkelt indgående materiale, hvorfor specialviden er helt afgørende. Der kommer hele tiden nye regler og krav. Thomas gennemgår, om udstyret opfylder kravene i et projekt, og kan teste, om ydelsen opfylder kravene. Han forstår og kan læse alle kravspecifikationer og forslag fra leverandører samt kontrollere ydelsen af det indkøbte udstyr. Det er også en stor hjælp, at Thomas kan afgøre, om vi har at gøre med et stort eller lille problem. Han kan være med til at bedømme tilbud fra en leverandør, fungere som sparringspartner i diskussioner og bidrage til argumentationen. Denne slags samarbejde er en uvurderlig støtte, afslutter Christine Mailhes.

Ønsker du at få mere at vide om dette projekt eller finde ud af, hvad Prevas kan gøre for dig, skal du kontakte:

KONTAKT OS
Stefan Norrwing, e-mail

OHB Sweden reference

Relaterede cases

  • Lavabrush

    Lavabrush – enkel, men genial penselvasker

  • Sordin

    Innovative høreværn til velfungerende gruppekommunikation

  • JABII

    JABII gør kampsport sjovt og smertefrit

  • Gradientech

    Ultrahurtigt diagnostiksystem kan redde liv og modvirke antibiotikaresistens