sv  no  en  

dk en sv no

Filtrera:

Kommunikationdsmodul, ABB reference

Fleksibelt kommunikationsmodul til kommende generationer

Kunde:

ABB

Fremtidssikring og bagudrettet kompatibilitet var nøgleordene, da ABB gav Prevas den opgave at udvikle et helt nyt kommunikationsmodul til anvendelse i to generationers styresystemer til procesindustrien.

Opgave: Kommunikationsmodul

ABB er en af verdens førende leverandører af systemer til effektiv og sikker automation, styring og overvågning af industri- og procesanlæg. I denne position er kontinuitet og produktudvalg to vigtige faktorer.

Tidligere kommunikationsmoduler er fremstillet som indstikskort til montering i Unix- eller Windowsbaserede arbejdsstationer. For at øge fleksibiliteten og sikre en lang levetid besluttede ABB, at næste generations kommunikationsmodul skulle være en fritstående enhed baseret på standardprotokollerne Ethernet og TCP/IP.

I forbindelse med udviklingsarbejdet fokuserede vi på at lave en implementeringsmåde, som gjorde, at grænsefladen i de produkter, som skulle anvende modulet, ikke på nogen måde skulle modificeres hos eksisterende kunder. Dette stillede høje tekniske krav til softwaresiden i computeren.

Vi startede med at omarbejde hardwarearkitekturen fuldstændigt. Da den var færdig, flyttede vi den eksisterende funktionalitet til den nye platform for at sikre den nødvendige bagudkompatibilitet.

– Der er brug for mange færdigheder – ikke kun de rent tekniske – for at få et projekt med denne kompleksitet til at fungere. Prevas har vist, at de kan håndtere alle dele, og har holdt sammen på helheden og leveret til tiden, fortæller Katarina Wiklund, som er projektleder hos ABB.

Projektet er et godt eksempel på anvendelse af ABB's kundefokuserede produktlivscyklus i praksis. Man tilbyder de nuværende kunder en migrationsvej til mere moderne teknik og nye kunder en løsning med lang levetid.

Ønsker du at få mere at vide om dette projekt eller finde ud af, hvad Prevas kan gøre for dig, skal du kontakte:

KONTAKT OS

Henrik Grunditz, e-mail

Prevas

Med spidskompetencer indenfor teknisk produktudvikling, indlejrede systemer og industriel IT & automation, bidrager Prevas med innovative løsninger og services som skaber vækst.

info@prevas.dk

Kundeservice

Produkt log ind