



Kommunikationsmodul til styresystemer.

Som en af verdens førende leverandører af systemer til effektiv og sikker automation, styring og overvågning af industri- og procesanlæg er det yderst vigtigt for ABB at have kontinuitet i produktsortimentet. På verdensplan er mange industrier helt afhængige af at have en velfungerende drift, også når dele af styresystemet skal opgraderes.
Præcis sådan en udfordring - at modernisere med henblik på eksisterende og fremtidige brugere - stod ABB over for, da man besluttede at udvikle en helt ny version af en såkaldt realtidsaccelerator (RTA).
Efter at beslutningen om at udvikle et nyt modul var truffet, bad ABB om at få tilbud fra et antal konsulentfirmaer. Valget faldt på Prevas takket være en kombination af god analyse af og forståelse for opgaven, gode meritter fra tidligere projekter og en attraktiv prismodel for en helhedsløsning.
Da hardwaren var færdig, fortsatte arbejdet med at flytte den allerede eksisterende funktionalitet til den nye platform. Det var helt afgørende, at den nye enhed kunne fungere på samme måde som tidligere generationer for at sikre den påkrævede bagudkompatibilitet med eksisterende installationer. Det blev et detektivarbejde at kopiere indholdet i det tidligere operativsystem, og i samarbejde med ABB's eget personale kunne man programmere platformen, så den kunne klare både den gamle og den nye funktionalitet.
Katarina Wiklund, projektleder hos ABB, beretter:
— Der er brug for mange færdigheder, ikke bare de rent tekniske, for at få et projekt med denne kompleksitet til at fungere. Prevas har vist, at de kan håndtere alle dele, og har holdt sammen på helheden og leveret til tiden.
Trods dette indeholdt projektet naturligvis en hel del avanceret teknik og problemløsning. Katarina Wiklund fortsætter:
— Det var en udfordring at arbejde på teknikkens absolutte forkant i og med at vi ville fremtidssikre produktet langt efter nutidens operativsystemer. Samtidigt klarede man ved hjælp af et godt samarbejde mellem Prevas' team og vores eget personale at få overført den eksisterende funktionalitet fra ældre generationers RTA intakt. Dette var helt nødvendigt, da produktet skal anvendes i miljøer med ekstreme krav til driftssikkerhed, som eksempelvis kernekraftværker.
Med spidskompetence inden
for indlejrede systemer og
industriel IT bidrager Prevas
med innovative løsninger,
der skaber vækst