For på bedste vis at imødekomme de fremtidige krav fra kunder, som ønsker fuld support til at udvikle og fremstille deres produkter, har Prevas AB og Kitron ASA indgået en aftale om et strategisk samarbejde.
Industrivirksomhederne står i øjeblikket over for en række udfordringer på det internationale marked. For at kunne overleve og vokse på sigt skal de hele tiden udvikle nye og smartere produkter og fremstillingsmetoder. Samarbejdet mellem Prevas og Kitron giver kunderne mulighed for at få markedsledende support i hele produktets værdikæde, herunder produkt- og testudvikling, industrialisering, forsyning, fremstilling, logistik, eftermarked og videreudvikling. På grund af samarbejdet vil Prevas og Kitron kunne hjælpe kunderne med at tænke på produktets livscyklus allerede fra starten, og ved at anvende et fælles system, Component Information System (CIS), er det muligt at standardisere og optimere produkter og omkostningsstrukturer.