




Prevas har udviklet komponenter og produkter til styresystemer i over 25 år. Resultatet er en solid erfaringsbank, som blandt andet omfatter de seneste SIL-klassificerede produkter til sikkerhedskritiske systemer. Erfaringen strækker sig fra udvikling af produkter til praktisk anvendelse i kundeprojekter, eftersom Prevas er systemintegratør for blandt andet Wonderware, ABB, Siemens og Mitsubishi.
Prevas har den kompetence og forståelse, som er nødvendig for, at et projekt kan lykkes. Uanset om det drejer sig om et I/O-kort, en controller eller et kommunikationsmodul, så kan vores projektledere, mekanik-, test-, elektronik- og softwareingeniører gennemføre arbejdet. Vi har også en veludviklet infrastruktur, som omfatter moderne udviklingsværktøjer, prototypelaboratorier og et testlaboratorium til elektromagnetisk kompatibilitet (EMC). Alt dette for at sikre, at produktet kommer frem til tiden og har den rette kvalitet.
Ud fra en specifikation kan Prevas udvikle et produkt, arbejde gennem hele produktets livscyklus og også producere samt skabe et skræddersyet testsystem til det nye produkt. Vores ISO 9001:2008-certificerede udviklingsmodel garanterer kvalitet i leverancerne, og vi kan arbejde med såvel agil udvikling som den traditionelle vandfaldsmodel ved hjælp af egne certificerede projektmodeller.
Vi samarbejder med universitetsverdenen i forskningsprojekter omkring styresystemer. Foruden den solide viden, vi har fået via alle de gennemførte projekter, har flere af vores medarbejdere licentiat- eller doktorgrader inden for området.
Med spidskompetence inden
for indlejrede systemer og
industriel IT bidrager Prevas
med innovative løsninger,
der skaber vækst