sv  no  en  

dk en sv no

Filtrera:

Kontigo Care, TripleA, reference
Kontigo Care, TripleA, reference

”High Five” for innovativ håndprotese!

Kunde:

Hy5

Hy5 er navnet på en helt unik hydraulisk styret protesehånd. Protesen er nu på vej til at blive klinisk testet og skal lanceres på markedet i 2017. Prevas har bidraget til udviklingen. Jos Poirters, CTO på Hy5 Pro AS, fortæller, hvordan hans drøm gik i opfyldelse – at give den højst mulige livskvalitet for alle mennesker med behov for en håndprotese.

Jeg fik idéen for 15 år siden, da jeg arbejdede som maskiningeniør for temaparken ”De Efteling” i Holland. De investerer kraftigt i teknisk avancerede attraktioner. Nogle af disse er højteknologiske dukker med hænder og bevægelige fingre. Hændernes bevægelser drives af el-motorer, og hænderne består af mange små sarte dele, meget lig dagens håndproteser. Enhederne fik ofte motorstop og var dyre i drift. Min opgave var at finde mere vedligeholdelsesvenlige alternativer. En af mine løsninger var mikrohydraulik.

Efter jeg forlod Holland og flyttede til Norge, begyndte jeg at udforme og bygge håndproteser. Det er vigtigt at forstå, at en robothånd er helt anderledes end en håndprotese, eftersom en håndprotese skal konstrueres med en volumen, der ikke er større end menneskehåndens. Hydraulikken til en håndprotese skal udformes og konstrueres helt fra grunden. Udfordringen ved at udforme en hånd, der kun har et vist omfang, der er let, hurtig, stærk, robust, ser ud som en menneskehånd og har en høj funktionalitet, er enorm. Mange af disse egenskaber er svært forenelige. Udfordringen er derfor at udforme en håndprotese, der har en god kombination af alle disse egenskaber. Nogle af egenskaberne kan ændres inden for visse rammer, ved hjælp af elektronik og den rette software, hvilket er en fordel for forskellige mennesker med forskellige behov.

START OG CE-MÆRKNING

I marts 2015 startede vi virksomheden Hy5 Pro AS med fire personer, Christian Fredrik Stray, Michael Holland, Øyvind Granaasen Fougner og mig selv. Prevas kom ind som en ekstern konsulent i oktober 2015. Vi tilføjede dermed den ekspertise, som jeg, i min egenskab af maskiningeniør, savnede.

Prevas hjalp os med det nødvendige papirarbejde med henblik på softwareprogrammering og elektronik. Noget, der var nødvendigt for at få vores produkt CE-mærket. Teamet fra Prevas har også opfordret os til at stille os selv kritiske spørgsmål, og sidst, men ikke mindst, har de hjulpet os med at stille de rette spørgsmål vedrørende sikkerheden i Hy5. Prevas har efter de indledende møder og på grundlag af den indsamlede information forberedt det elektroniske design og rammeværk, som har givet os mulighed for at foretage kliniske prøver med 10 Hy5'er i et virkeligt miljø. De mennesker, som vi har arbejdet med fra Prevas, er meget kompetente.

De kliniske prøver vil nu blive foretaget på et universitetshospital af ortopædingeniører og fysioterapeuter og bliver overvåget af en uafhængig tredjepart, der sammen med universitetet vil udarbejde en rapport over testresultaterne.

PRODUKT, DER GIVER BEDRE LIVSKVALITET

Som virksomhed stræber vi efter at øge livskvaliteten for mennesker, der har behov for en håndprotese, i hele verden, både i ilande og udviklingslande. For at nå dette mål er Hy5 vores første produkt i en række af ”bedre livskvalitet-produkter”. Det vil blive spændende at se, hvordan brugerne vil opleve Hy5, hvad angår funktionaliteten. Indtil nu har testbrugerne samt tekniske og ortopædiske eksperter givet meget positiv feedback vedrørende Hy5, og det har bidraget til, at vores håndprotese ser ud som den gør i dag.

I januar fik Hy5 Pro og Prevas finansieringsstøtte via EU og EUREKAs forskningsprogram Eurostars for deres bidrag til et projekt, der kaldes ”Hands4All”. Hy5 Pro og Prevas fortsætter her deres samarbejde, og projektet vil løbe i yderligere to år med det mål at udvikle en endnu bedre Hy5 samt at udvikle flere størrelser, så de også passer til kvinder og børn.

Vi sigter på at udvikle et produkt, der fungerer problemfrit mellem serviceintervallerne.  Serviceintervallernes længde er i høj grad afhængig af protesens bruger. Nogle bruger deres protese som en hammer eller et koben. Hy5 bør kunne klare hårdhændet behandling, især som følge af dens titanfingre, men først skal de mekaniske og brugsmæssige grænser testes af SINTEF (teknisk forskningsinstitut i Norge). Hy5-teknik kan bruges til mange andre formål inden for og omkring robotteknologi og fjernstyrede gribere inden for mange markedssegmenter. Vores teknik er beskyttet af tre godkendte patentansøgninger, og i år indsender vi en Patent Cooperation Treaty (PCT). En PCT giver mulighed for at søge global patentbeskyttelse.

Hy5 har kun en brøkdel af menneskehåndens kapacitet, og den kan ikke på nogen måde sammenlignes med naturens vidunder. Men hvis Hy5 er lige så robust og funktionel, som vi håber, vil den afgjort kunne hjælpe brugere til at få en højere livskvalitet.

Ønsker du at få mere at vide om dette projekt eller finde ud af, hvad Prevas kan gøre for dig, skal du kontakte:

KONTAKT OS

Jean Frederic Gauvin, e-mail

RELATERADE CASE

Prevas

Med spidskompetencer indenfor teknisk produktudvikling, indlejrede systemer og industriel IT & automation, bidrager Prevas med innovative løsninger og services som skaber vækst.

info@prevas.dk

Kundeservice

Produkt log ind