sv  no  en  

dk en sv no

Filtrera:

Hövding-innovativ-Produktudvikling
Udvikle termiske kameraer og IR-teknologi, som forbedrer og endda redder menneskeliv

Fremtidens cykelhjelm

Kunde:

Hövding

Idéen om en airbag til cyklister blev udforsket i en afhandling ved Lunds universitet. Nu drives udviklingsarbejdet af virksomheden Hövding med støtte fra Prevas. Cykelhjelmen er nået ud på markedet, og uafhængige tests påviser en enestående beskyttelsesevne.

– Målet var at skabe en usynlig beskyttelse for cyklister, et produkt, der passede til påklædningen, og som forhåbentlig kunne opnå samme ydeevne som en cykelhjelm. Resultatet af udviklingsarbejdet er en fantastisk innovation, som tilbyder betydelig bedre beskyttelse end en almindelig hjelm, siger Heino Wendelrup, udviklingschef hos Hövding.

Cykelhjelmen fra Hövding ligner en løs krave, og fungerer på omtrent samme måde som et airbagsystem til personbiler. Systemet består af sensorer – accelerationsmålere og gyroskoper, som hele tiden måler cyklistens bevægelser. En algoritme, som er "oplært" med data fra rigtige kollisioner og arrangerede ulykker, tolker informationen fra sensorerne og træffer beslutninger 200 gange i sekundet: Udløse eller ikke udløse. 

– Ved en kollision eller et fald udløser Hövding på 0,1 sekund og danner en stor beskyttelsesairbag, som nærmest ligner en luftfyldt integralhjelm. Nakken fikseres, og cyklistens hoved beskyttes, forklarer Heino. 

Op til otte gange bedre beskyttelse

En test udført af forsikringsselskabet Folksam viser, at Hövding har tre gange bedre stødabsorptionsevne end den bedste "traditionelle" cykelhjelm. Det amerikanske universitet Stanford præsenterede for nylig et studie, som fokuserer på medicinske effekter, det vil sige hvilken beskyttelse forskellige hjelme giver mod hovedskader. Studiet viser, at Hövding giver op til otte gange bedre beskyttelse mod hjerneskader end traditionelle cykelhjelme.

– Beskyttelsesfaktoren kan illustreres via et eksempel, hvor en cyklist kører 25 kilometer i timen. Ved en kollision er risikoen for en alvorlig hovedskade 90 procent, hvis cyklisten benytter en almindelig cykelhjelm. Med Hövding falder risikoen til kun 2 procent, siger Heino.

Hövding bremser også rotation i faldet, eftersom den større fysiske beskyttelse optager kraft i alle retninger. Mindre rotation indebærer mildere skader, men dette aspekt inkluderes endnu ikke i uafhængige test af cykelhjelme.

Et vigtigt projekt for Prevas

I år 2012 blev Prevas hyret til at støtte udviklingen af Hövding. Tre erfarne ingeniører inden for elektronik, testsystemer og mekanik har været engageret i arbejdet. Fra Prevas' side har opgaven været koordineret af regionschef Patrick Buschow.

– Det er meget spændende at kunne være med til at støtte vores kunde på denne rejse. Såvel selve produktet som den forretningsmæssige sammenhæng er interessant for os, og vi gør alt vi kan for at deres drift kan blive så rentabel og fremgangsrig som muligt, siger Patrick.

Teknikken i Hövding er baseret på standardkomponenter, der eksempelvis forekommer i smartphones og tv-spilcontrollere. Prevas' opgave er at forbedre systemet, blandt andet ved at optimere hardwaren og softwaren. Der skal tilføjes nye funktioner – samtidig med at produktet skal gøres enklere, mere stabilt, brugervenligt og mindre kompliceret at fremstille.

– For os har projektet været lidt anderledes, eftersom vi oftest er engageret i udviklingsprojekter inden for industrien. Hövding skiller sig virkelig ud blandt vores referencer som en spændende innovation for forbrugermarkedet. Arbejdet har været lærerigt, og samarbejdet med kunden har fungeret supergodt gennem hele projektet, siger Patrick.

– Vi har valgt Prevas som leverandør, fordi de har stor erfaring med produktudvikling og multidisciplinært samarbejde. De har vist stor forståelse for vores forudsætninger som et mindre udviklingsselskab, og de er vandt til at arbejde i et innovativt miljø, hvor der måske ikke altid tilbydes faste rammer. Vi sætter pris på Prevas' kompetence og arbejder sammen med dem som en aktiv partner, kommenterer Heino. 

Øget kendskab er nøglen

Indtil videre er det relativt få, der kender til Hövding, i hvert fald uden for det svenske marked. At øge kendskabet til produktet og sikkerhedsaspekterne – både blandt forbrugere og i forhandlerleddet – er derfor en vigtig udfordring for virksomhedens fortsatte udvikling.

– Vi har skabt et vældigt godt produkt, som vi også fortsætter med at forbedre, for eksempel ved at gøre det mere behageligt og brugervenligt. Hver gang at vi får mulighed for at fremvise konceptet, og desuden kan påpege fantastiske resultater i uafhængige test, oplever vi, at der er stor interesse, siger Heino sammenfattende.

Ønsker du at få mere at vide om dette projekt eller finde ud af, hvad Prevas kan gøre for dig, skal du kontakte:

KONTAKT OS

Patrick Buschow, Regional Manager, e-mail

Prevas

Med spidskompetencer indenfor teknisk produktudvikling, indlejrede systemer og industriel IT & automation, bidrager Prevas med innovative løsninger og services som skaber vækst.

info@prevas.dk

Kundeservice

Produkt log ind