sv  no  en  

dk en sv no

Filtrera:

PIMS Lundin Oil reference

Effektivere indtjeningsrapportering for Lundin Norway

Kunde:

 Lundin Norway AS  

Produktionen på et oliefelt giver store mængder af produktionsdata, som dagligt rapporteres fra operatøren til ejeren af produktionsrettighederne. Med et lille oliefelt kan man til nød holde styr på tallene med Excel-ark. Da Lundin Norway AS påbegyndte produktionen på et nyt og større felt, måtte de gå over til at bruge automatiske metoder til produktionsrapportering. Disse metoder muliggør automatisk indføring i en database og giver bedre søge- og rapporteringsmuligheder, samtidig med at kvaliteten af dataene sikres.

Opgave: Production Information Management Systems, PIMS.

– Siden 2004, da Lundin Norway startede i Norge, har vi skaffet flere og flere prospekteringslicenser, såkaldte blocks, i Nordsøen, fortæller Tove Lie, som er reservoiransvarlig hos Lundin Norway. Prevas' rapportprodukt Mikon Enterprise Asset Reporting blev nødvendigt, da produktionen startede i Alvheim-feltet. Samtidigt købte vi også konfigurationshjælp, dokumentation og uddannelse.

Dataoptimering

Rapportmetoden med Excel-ark gjorde det umuligt at foretage søgninger i større datamængder, og med de nye oliefelters stigende datamængder steg problemerne med manuel dataindtastning. Vanskelighederne ved at lave konsoliderede rapporter til koncernledelsen blev for store.

Der indsendes dagligt produktionsdata fra oliefelterne via satellit til en fælles server i Stavanger, som alle norske olieselskaber skal benytte. Derfra hentes data i form af XML-filer, som automatisk inkorporeres i Lundin Norways database.

– Der blev købt egnede værktøjer, inden vi risikerede at blive overvældet af datamængden. Vi skulle også bruge en databasestruktur for hurtigt at hente og sammenstille data, lave statistikker, vise akkumuleringer, finde tendenser og lave en grafisk visning af informationerne om feltet og produktionen, fortsætter Tove Lie.

Fleksibel løsning

– Flere forskellige alternativer blev vurderet for at finde en løsning, som kunne dække vores behov for produktionsrapportering. Prevas' produkt Mikon Enterprise Asset Reporting viste sig at være en fleksibel løsning, som kunne dække vores behov. Efter at have kontaktet nogle af Prevas' øvrige kunder stod det klart for os, at Prevas er en partner, som vi kan bygge en fremtid sammen med. Vi er meget tilfredse, og vi får de uddata, vi skal bruge. Systemingeniørerne fra Prevas har været meget hjælpsomme, siger Tove Lie.

– Naturligvis skal man have styr på datakvaliteten, påpeger Tove Lie. Vi foretager kontroller med jævne mellemrum for at sikre, at informationerne er korrekte og sandsynlige.

Den næste opgave er at udvide Mikon-databasen, så den også passer til de nye forekomster i Alvheim-feltet. Vi fører en dialog med Prevas i Norge.

– Et system, som opdateres automatisk, gør det muligt for Lundin Norway at følge operatørernes præstationer på meget tættere hold end tidligere og arbejde aktivt ud fra de muligheder, der opstår. Man kan lagre mere detaljerede oplysninger end tidligere, slipper for unødigt arbejde og kan i stedet koncentrere sig om arbejdsopgaver, som er mere produktive. Både Lundin Norways medarbejdere og koncernledelsen modtager løbende opdaterede præsentationer og får dermed en bedre forståelse for indtægtsstrømmene, siger Geir Jåsund, som er chef for Prevas i Norge.

Ønsker du at få mere at vide om dette projekt eller finde ud af, hvad Prevas kan gøre for dig, skal du kontakte:

KONTAKT OS

Prevas

Med spidskompetencer indenfor teknisk produktudvikling, indlejrede systemer og industriel IT & automation, bidrager Prevas med innovative løsninger og services som skaber vækst.

info@prevas.dk

Kundeservice

Produkt log ind